publicerad: 2015
pretor
pret·or
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • en fornromersk ämbetsman
| Singular | |
|---|---|
| en pretor | obestämd form |
| en pretors | obestämd form genitiv |
| pretorn | bestämd form |
| pretorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pretorer | obestämd form |
| pretorers | obestämd form genitiv |
| pretorerna | bestämd form |
| pretorernas | bestämd form genitiv |


