publicerad: 2015
tandfällning
tand|fäll·ning
substantiv
~en tand 1 fällning 1
| Singular | |
|---|---|
| en tandfällning | obestämd form |
| en tandfällnings | obestämd form genitiv |
| tandfällningen | bestämd form |
| tandfällningens | bestämd form genitiv |


