publicerad: 2015
ornering
orn·er·ing
substantiv
~en ~ar ornera
Singular | |
---|---|
en ornering | obestämd form |
en ornerings | obestämd form genitiv |
orneringen | bestämd form |
orneringens | bestämd form genitiv |
Plural | |
orneringar | obestämd form |
orneringars | obestämd form genitiv |
orneringarna | bestämd form |
orneringarnas | bestämd form genitiv |