publicerad: 2015
rondellhund
rond·ell|hund
substantiv
~en ~ar • hundskulptur som placerats i rondell; till rondell 1
Singular | |
---|---|
en rondellhund | obestämd form |
en rondellhunds | obestämd form genitiv |
rondellhunden | bestämd form |
rondellhundens | bestämd form genitiv |
Plural | |
rondellhundar | obestämd form |
rondellhundars | obestämd form genitiv |
rondellhundarna | bestämd form |
rondellhundarnas | bestämd form genitiv |