publicerad: 2015
bevisvärdering
be·vis|värd·er·ing
substantiv
~en ~ar • ⟨jur.⟩ bevis 1 värdering 1
| Singular | |
|---|---|
| en bevisvärdering | obestämd form |
| en bevisvärderings | obestämd form genitiv |
| bevisvärderingen | bestämd form |
| bevisvärderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bevisvärderingar | obestämd form |
| bevisvärderingars | obestämd form genitiv |
| bevisvärderingarna | bestämd form |
| bevisvärderingarnas | bestämd form genitiv |


