publicerad: 2015
biläggande
bi|lägg·ande
substantiv
~t • till bilägga 1,2
| Singular | |
|---|---|
| ett biläggande | obestämd form |
| ett biläggandes | obestämd form genitiv |
| biläggandet | bestämd form |
| biläggandets | bestämd form genitiv |


