publicerad: 2015
disproportion
dis·pro·port·ion
[‑por(t)∫o´n]
substantiv
~en ~er • brist på överensstämmelse i proportioner
| Singular | |
|---|---|
| en disproportion | obestämd form |
| en disproportions | obestämd form genitiv |
| disproportionen | bestämd form |
| disproportionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| disproportioner | obestämd form |
| disproportioners | obestämd form genitiv |
| disproportionerna | bestämd form |
| disproportionernas | bestämd form genitiv |


