publicerad: 2015
eremitboning
erem·it|bo·ning
substantiv
~en ~ar eremit 1boning
| Singular | |
|---|---|
| en eremitboning | obestämd form |
| en eremitbonings | obestämd form genitiv |
| eremitboningen | bestämd form |
| eremitboningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| eremitboningar | obestämd form |
| eremitboningars | obestämd form genitiv |
| eremitboningarna | bestämd form |
| eremitboningarnas | bestämd form genitiv |


