publicerad: 2015
erövrare
er·övr·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. erövrarna erövra
| Singular | |
|---|---|
| en erövrare | obestämd form |
| en erövrares | obestämd form genitiv |
| erövraren | bestämd form |
| erövrarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| erövrare | obestämd form |
| erövrares | obestämd form genitiv |
| erövrarna | bestämd form |
| erövrarnas | bestämd form genitiv |


