publicerad: 2015
hångrin
hån|grin
substantiv
~et; pl. ~ hån grin
| Singular | |
|---|---|
| ett hångrin | obestämd form |
| ett hångrins | obestämd form genitiv |
| hångrinet | bestämd form |
| hångrinets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hångrin | obestämd form |
| hångrins | obestämd form genitiv |
| hångrinen | bestämd form |
| hångrinens | bestämd form genitiv |


