publicerad: 2015
knegare
kneg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. knegarna • ⟨vard.⟩ knega
| Singular | |
|---|---|
| en knegare | obestämd form |
| en knegares | obestämd form genitiv |
| knegaren | bestämd form |
| knegarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| knegare | obestämd form |
| knegares | obestämd form genitiv |
| knegarna | bestämd form |
| knegarnas | bestämd form genitiv |


