publicerad: 2015
konformism
kon·form·ism
[‑is´m]
substantiv
~en • samstämmighet i åsikter och attityder med de påbjudna
| Singular | |
|---|---|
| en konformism | obestämd form |
| en konformisms | obestämd form genitiv |
| konformismen | bestämd form |
| konformismens | bestämd form genitiv |


