publicerad: 2015
konformist
kon·form·ist
[‑is´t]
substantiv
~en ~er konformism
| Singular | |
|---|---|
| en konformist | obestämd form |
| en konformists | obestämd form genitiv |
| konformisten | bestämd form |
| konformistens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konformister | obestämd form |
| konformisters | obestämd form genitiv |
| konformisterna | bestämd form |
| konformisternas | bestämd form genitiv |


