publicerad: 2015
konsorter
kon·sort·er
[‑sårt´‑]
substantiv i plural
• ⟨åld.⟩ delägare; meningsfränder
| Plural | |
|---|---|
| konsorter | obestämd form |
| konsorters | obestämd form genitiv |
| konsorterna | bestämd form |
| konsorternas | bestämd form genitiv |


