publicerad: 2015
magnetofon
magn·eto·fon
[‑få´n]
substantiv
~en ~er • ⟨ngt åld.⟩ bandspelare
| Singular | |
|---|---|
| en magnetofon | obestämd form |
| en magnetofons | obestämd form genitiv |
| magnetofonen | bestämd form |
| magnetofonens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| magnetofoner | obestämd form |
| magnetofoners | obestämd form genitiv |
| magnetofonerna | bestämd form |
| magnetofonernas | bestämd form genitiv |


