publicerad: 2015
magnetograf
magn·eto·graf
[‑gra´f]
substantiv
~en ~er • ett instrument för registrering av variationer i magnetiska fält
| Singular | |
|---|---|
| en magnetograf | obestämd form |
| en magnetografs | obestämd form genitiv |
| magnetografen | bestämd form |
| magnetografens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| magnetografer | obestämd form |
| magnetografers | obestämd form genitiv |
| magnetograferna | bestämd form |
| magnetografernas | bestämd form genitiv |


