publicerad: 2015
meningit
mening·it
[meniŋgi´t]
substantiv
~en ~er • hjärnhinneinflammation
| Singular | |
|---|---|
| en meningit | obestämd form |
| en meningits | obestämd form genitiv |
| meningiten | bestämd form |
| meningitens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meningiter | obestämd form |
| meningiters | obestämd form genitiv |
| meningiterna | bestämd form |
| meningiternas | bestämd form genitiv |


