publicerad: 2015
näringsämne
när·ings|ämne
substantiv
~t ~n • till näring 2 ämne 1
| Singular | |
|---|---|
| ett näringsämne | obestämd form |
| ett näringsämnes | obestämd form genitiv |
| näringsämnet | bestämd form |
| näringsämnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| näringsämnen | obestämd form |
| näringsämnens | obestämd form genitiv |
| näringsämnena | bestämd form |
| näringsämnenas | bestämd form genitiv |


