publicerad: 2015
ordningsbot
ordn·ings|bot
substantiv
~en ‑böter • för ordningsförseelse
| Singular | |
|---|---|
| en ordningsbot | obestämd form |
| en ordningsbots | obestämd form genitiv |
| ordningsboten | bestämd form |
| ordningsbotens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordningsböter | obestämd form |
| ordningsböters | obestämd form genitiv |
| ordningsböterna | bestämd form |
| ordningsböternas | bestämd form genitiv |


