publicerad: 2015
ordningsföljd
ordn·ings|följd
substantiv
~en ~er • till ordning 4 följd 1
| Singular | |
|---|---|
| en ordningsföljd | obestämd form |
| en ordningsföljds | obestämd form genitiv |
| ordningsföljden | bestämd form |
| ordningsföljdens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordningsföljder | obestämd form |
| ordningsföljders | obestämd form genitiv |
| ordningsföljderna | bestämd form |
| ordningsföljdernas | bestämd form genitiv |


