publicerad: 2015
personundersökare
pers·on|under·sök·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑undersökarna • i brottmål
| Singular | |
|---|---|
| en personundersökare | obestämd form |
| en personundersökares | obestämd form genitiv |
| personundersökaren | bestämd form |
| personundersökarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| personundersökare | obestämd form |
| personundersökares | obestämd form genitiv |
| personundersökarna | bestämd form |
| personundersökarnas | bestämd form genitiv |


