publicerad: 2015
randfenomen
rand|feno·men
substantiv
~et; pl. ~ • till rand 1,2 fenomen 1
Singular | |
---|---|
ett randfenomen | obestämd form |
ett randfenomens | obestämd form genitiv |
randfenomenet | bestämd form |
randfenomenets | bestämd form genitiv |
Plural | |
randfenomen | obestämd form |
randfenomens | obestämd form genitiv |
randfenomenen | bestämd form |
randfenomenens | bestämd form genitiv |