publicerad: 2015
randfenomen
rand|feno·men
substantiv
~et; pl. ~ • till rand 1,2 fenomen 1
| Singular | |
|---|---|
| ett randfenomen | obestämd form |
| ett randfenomens | obestämd form genitiv |
| randfenomenet | bestämd form |
| randfenomenets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| randfenomen | obestämd form |
| randfenomens | obestämd form genitiv |
| randfenomenen | bestämd form |
| randfenomenens | bestämd form genitiv |


