publicerad: 2015
självbekännelse
själv|be·känn·else
substantiv
~n ~r själv bekännelse
| Singular | |
|---|---|
| en självbekännelse | obestämd form |
| en självbekännelses | obestämd form genitiv |
| självbekännelsen | bestämd form |
| självbekännelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självbekännelser | obestämd form |
| självbekännelsers | obestämd form genitiv |
| självbekännelserna | bestämd form |
| självbekännelsernas | bestämd form genitiv |


