publicerad: 2015
ståndsperson
stånds|pers·on
substantiv
~en ~er 3stånd 2 person 1
| Singular | |
|---|---|
| en ståndsperson | obestämd form |
| en ståndspersons | obestämd form genitiv |
| ståndspersonen | bestämd form |
| ståndspersonens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ståndspersoner | obestämd form |
| ståndspersoners | obestämd form genitiv |
| ståndspersonerna | bestämd form |
| ståndspersonernas | bestämd form genitiv |


