publicerad: 2015
uppriggning
upp|rigg·ning
substantiv
~en ~ar rigga 1
| Singular | |
|---|---|
| en uppriggning | obestämd form |
| en uppriggnings | obestämd form genitiv |
| uppriggningen | bestämd form |
| uppriggningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppriggningar | obestämd form |
| uppriggningars | obestämd form genitiv |
| uppriggningarna | bestämd form |
| uppriggningarnas | bestämd form genitiv |


