publicerad: 2015
uppriggning
upp|rigg·ning
substantiv
~en ~ar rigga 1
Singular | |
---|---|
en uppriggning | obestämd form |
en uppriggnings | obestämd form genitiv |
uppriggningen | bestämd form |
uppriggningens | bestämd form genitiv |
Plural | |
uppriggningar | obestämd form |
uppriggningars | obestämd form genitiv |
uppriggningarna | bestämd form |
uppriggningarnas | bestämd form genitiv |