publicerad: 2015
uppsägningsregel
upp·säg·nings|regel
substantiv
~n ‑regler uppsägning 2 1regel
| Singular | |
|---|---|
| en uppsägningsregel | obestämd form |
| en uppsägningsregels | obestämd form genitiv |
| uppsägningsregeln | bestämd form |
| uppsägningsregelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppsägningsregler | obestämd form |
| uppsägningsreglers | obestämd form genitiv |
| uppsägningsreglerna | bestämd form |
| uppsägningsreglernas | bestämd form genitiv |


