publicerad: 2015
utpendlare
ut|pendl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑pendlarna pendla 2
| Singular | |
|---|---|
| en utpendlare | obestämd form |
| en utpendlares | obestämd form genitiv |
| utpendlaren | bestämd form |
| utpendlarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utpendlare | obestämd form |
| utpendlares | obestämd form genitiv |
| utpendlarna | bestämd form |
| utpendlarnas | bestämd form genitiv |


