publicerad: 2015
vindrutespolare
vind·rute|spol·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑spolarna vindruta spolare
| Singular | |
|---|---|
| en vindrutespolare | obestämd form |
| en vindrutespolares | obestämd form genitiv |
| vindrutespolaren | bestämd form |
| vindrutespolarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vindrutespolare | obestämd form |
| vindrutespolares | obestämd form genitiv |
| vindrutespolarna | bestämd form |
| vindrutespolarnas | bestämd form genitiv |


