publicerad: 2015
vindrutetorkare
vind·rute|tork·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑torkarna vindruta torkare
| Singular | |
|---|---|
| en vindrutetorkare | obestämd form |
| en vindrutetorkares | obestämd form genitiv |
| vindrutetorkaren | bestämd form |
| vindrutetorkarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vindrutetorkare | obestämd form |
| vindrutetorkares | obestämd form genitiv |
| vindrutetorkarna | bestämd form |
| vindrutetorkarnas | bestämd form genitiv |


