publicerad: 2015
omorientering
om|orient·er·ing
substantiv
~en ~ar omorientera
| Singular | |
|---|---|
| en omorientering | obestämd form |
| en omorienterings | obestämd form genitiv |
| omorienteringen | bestämd form |
| omorienteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omorienteringar | obestämd form |
| omorienteringars | obestämd form genitiv |
| omorienteringarna | bestämd form |
| omorienteringarnas | bestämd form genitiv |


