publicerad: 2015
befordringsgrund
be·fordr·ings|grund
substantiv
~en ~er • till befordring 1 och 2grund 2
| Singular | |
|---|---|
| en befordringsgrund | obestämd form |
| en befordringsgrunds | obestämd form genitiv |
| befordringsgrunden | bestämd form |
| befordringsgrundens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| befordringsgrunder | obestämd form |
| befordringsgrunders | obestämd form genitiv |
| befordringsgrunderna | bestämd form |
| befordringsgrundernas | bestämd form genitiv |


