publicerad: 2015
klarmedel
klar|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen klar 1 1medel 1
| Singular | |
|---|---|
| ett klarmedel | obestämd form |
| ett klarmedels | obestämd form genitiv |
| klarmedlet | bestämd form |
| klarmedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klarmedel | obestämd form |
| klarmedels | obestämd form genitiv |
| klarmedlen | bestämd form |
| klarmedlens | bestämd form genitiv |


