publicerad: 2015
klarläggande
klar|lägg·ande
substantiv
~t ~n klarlägga
| Singular | |
|---|---|
| ett klarläggande | obestämd form |
| ett klarläggandes | obestämd form genitiv |
| klarläggandet | bestämd form |
| klarläggandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klarlägganden | obestämd form |
| klarläggandens | obestämd form genitiv |
| klarläggandena | bestämd form |
| klarläggandenas | bestämd form genitiv |


