publicerad: 2015
prioritering
pri·or·it·er·ing
substantiv
~en ~ar prioritera
| Singular | |
|---|---|
| en prioritering | obestämd form |
| en prioriterings | obestämd form genitiv |
| prioriteringen | bestämd form |
| prioriteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prioriteringar | obestämd form |
| prioriteringars | obestämd form genitiv |
| prioriteringarna | bestämd form |
| prioriteringarnas | bestämd form genitiv |


