publicerad: 2015
raggaråk
ragg·ar|åk
substantiv
~et; pl. ~ • ⟨vard.⟩ raggarbil; till åk 2
| Singular | |
|---|---|
| ett raggaråk | obestämd form |
| ett raggaråks | obestämd form genitiv |
| raggaråket | bestämd form |
| raggaråkets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| raggaråk | obestämd form |
| raggaråks | obestämd form genitiv |
| raggaråken | bestämd form |
| raggaråkens | bestämd form genitiv |


