publicerad: 2015
ryggmärg
rygg|märg
substantiv
~en • äv. bildl.; (dansstegen måste) sitta i ryggmärgen behärskas perfekt, komma utan eftertanke
| Singular | |
|---|---|
| en ryggmärg | obestämd form |
| en ryggmärgs | obestämd form genitiv |
| ryggmärgen | bestämd form |
| ryggmärgens | bestämd form genitiv |


