publicerad: 2015
uppbringande
upp|bring·ande
substantiv
~t • särsk. till uppbringa 1
| Singular | |
|---|---|
| ett uppbringande | obestämd form |
| ett uppbringandes | obestämd form genitiv |
| uppbringandet | bestämd form |
| uppbringandets | bestämd form genitiv |


