publicerad: 2015
upprorsrörelse
upp·rors|rör·else
substantiv
~n ~r • till rörelse 2 uppror
| Singular | |
|---|---|
| en upprorsrörelse | obestämd form |
| en upprorsrörelses | obestämd form genitiv |
| upprorsrörelsen | bestämd form |
| upprorsrörelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| upprorsrörelser | obestämd form |
| upprorsrörelsers | obestämd form genitiv |
| upprorsrörelserna | bestämd form |
| upprorsrörelsernas | bestämd form genitiv |


