publicerad: 2015
upprorsman
upp·rors|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen uppror 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en upprorsman | obestämd form |
| en upprorsmans | obestämd form genitiv |
| upprorsmannen | bestämd form |
| upprorsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| upprorsmän | obestämd form |
| upprorsmäns | obestämd form genitiv |
| upprorsmännen | bestämd form |
| upprorsmännens | bestämd form genitiv |


