publicerad: 2015
utredningschef
ut·red·nings|chef
substantiv
~en ~er utredning chef
| Singular | |
|---|---|
| en utredningschef | obestämd form |
| en utredningschefs | obestämd form genitiv |
| utredningschefen | bestämd form |
| utredningschefens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utredningschefer | obestämd form |
| utredningschefers | obestämd form genitiv |
| utredningscheferna | bestämd form |
| utredningschefernas | bestämd form genitiv |


