publicerad: 2015
utredningsdirektiv
ut·red·nings|di·rekt·iv
substantiv
~et; pl. ~ utredning direktiv
| Singular | |
|---|---|
| ett utredningsdirektiv | obestämd form |
| ett utredningsdirektivs | obestämd form genitiv |
| utredningsdirektivet | bestämd form |
| utredningsdirektivets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utredningsdirektiv | obestämd form |
| utredningsdirektivs | obestämd form genitiv |
| utredningsdirektiven | bestämd form |
| utredningsdirektivens | bestämd form genitiv |


