publicerad: 2015
utredningsresultat
ut·red·nings|re·sult·at
substantiv
~et; pl. ~ utredning resultat
| Singular | |
|---|---|
| ett utredningsresultat | obestämd form |
| ett utredningsresultats | obestämd form genitiv |
| utredningsresultatet | bestämd form |
| utredningsresultatets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utredningsresultat | obestämd form |
| utredningsresultats | obestämd form genitiv |
| utredningsresultaten | bestämd form |
| utredningsresultatens | bestämd form genitiv |
SAOL
