publicerad: 2015
omprioritering
om|pri·or·it·er·ing
substantiv
~en ~ar omprioritera
| Singular | |
|---|---|
| en omprioritering | obestämd form |
| en omprioriterings | obestämd form genitiv |
| omprioriteringen | bestämd form |
| omprioriteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omprioriteringar | obestämd form |
| omprioriteringars | obestämd form genitiv |
| omprioriteringarna | bestämd form |
| omprioriteringarnas | bestämd form genitiv |


