publicerad: 2015
bimening
bi|men·ing
substantiv
~en ~ar • till mening 4 bi- 1
| Singular | |
|---|---|
| en bimening | obestämd form |
| en bimenings | obestämd form genitiv |
| bimeningen | bestämd form |
| bimeningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bimeningar | obestämd form |
| bimeningars | obestämd form genitiv |
| bimeningarna | bestämd form |
| bimeningarnas | bestämd form genitiv |


